Referencer

Udtalelse fra Kunde:

Da Jeg sagde stop, havde Jeg igennem et stykke tid, kunne mærke at kroppen, ikke var som den plejede at være. Jeg var mere træt end normalt, blev lettere aggressiv, hvis nogle gjorde eller sagde noget, som Jeg ikke kunne se fornuften i.

Der er ingen tvivl om, at jeg var godt på vej ned i et stort sort hul, der kunne have været svært at komme op af igen. Da det ikke var første gang, at stressen fik sit overtag i mig, besluttede Jeg mig for, at Jeg skulle have hjælp, til at tackle stressen i fremtiden. Ved hjælp af coachingen lykkedes det mig hurtigt at få vendt min retning inden jeg led fysisk og mental overlast.

Allerede fra dag 1, gjorde Kirsten mig tryg, Jeg følte at Vi havde kendt hinanden rigtig længe og følte ikke Jeg var hos en coach, men nærmere et familiemedlem, Jeg følte mig hjemme og det gjorde at Jeg fik en ro, så Jeg kunne åbne mig. Vi fik snakket om en masse ting, og mit ønske om at Jeg skulle have nogle værktøjer, som Jeg kunne arbejde med. Når stressen nærmede sig. Fik Jeg også allerede samme dag.

Siden hen har Vi været langt omkring i mit liv, for at finde ud af, hvad problemet egentlig var.

Efter 3 besøg hos Kirsten, startede Jeg på mit arbejde igen, og det blev bemærket, at efter Jeg havde været væk fra jobbet i 4 uger, var det en mere glad kollega, der kom på job.

Men enkelte midler og værktøjer, er Jeg blevet en mere glad person. Takket være Kirsten.

Jeg kan kun på det varmeste anbefale Kirsten. Hun er en dygtig og professionel coach og samtidig er hun en person, som får dig til at føle tryg, selvom Du er i en svær situation.

Hilsen

Allan

 

“Konsulenter/kolleger:”

Tak for din måde at være på, både når man ringer til dig, eller når du kommer rundt til os. Altid har du et frisk smil på læberne. Så selv om vi andre er lidt negative en dag, har du altid fået det vendt til det positive, inden du er kørt igen.

Anbefaling

Knowledge Wheels Group A/S har i mere end et år arbejdet med Coach Kirsten Vinding.

Vi har i forlængelse af nyansættelser og opfølgning samarbejdet med Kirsten Vinding som Coach med irgitg gode resultater.

Kirsten har med hendes viden, hendes mangeårige erfaring og åbne sind nemt ved at komme ind på den enkelte person.

Hun indgår let i sammenhæng og er en kompetent og givende Coach som via dialog leverer resultater.

Vi måler på salget både før og efter Kirsten Vinding har været her. Og hver gang er der fremgang og fremskridt.

På baggrund af ovenstående medgiver vi hermed vores bedste afbefalinger af Coach Kirsten Vinding.

Jens Martin Steenhold
Direktør
Knowledge Wheels Group A/S

Anbefaling

Sdr. Omme d. 02.12.2010

Det bekræftes hermed at Kirsten Vinding, Børkop har været ansat hos Shangri-La – Westphals Fabrikker A/S, som sælger i januar 1984. Blev gruppeleder i januar 1994 og mellemleder i august 1998.

Kirsten Vinding blev som sælger oplært og uddannet på vor salgs/psykologikursus. Har senere som leder, deltaget på Intégro Kurserne om “Samarbejde via tillid” og “Transaktionsanalyse”.

Kirsten Vinding har som sælger vist at være en blændende dygtig sælger, både charmerende og fuld af gåpåmod. Hun har en naturlig flair for handel og har en meget god kontakt til andre mennesker.

Som leder udviser hun stor ansvarsbevidsthed, overblik og en god indfaldsvinkel til motivation af sælgerne. Hun er en meget kreativ og hurtig tænkende person, der sætter handling på tankerne, og som følge deraf skaber gode resultater. Kirsten Vindings samarbejde med sælgerne var helt unikt, hvilket betød at de oftest var på 2-3- og 4. plads ud af 14 distrikter på måneds hitlisterne.

Kirsten Vinding har en særlig evne til at videreformidle hendes erfaringer og igennem individuel coaching af hendes sælgere, fandt den enkelte sælger frem til deres egen indre styrker og værdiger, hvorved de kunne bidrage til fælles mål.

Kirsten Vinding har som leder være beskæftiget med, salgsplanlægning, opfølgning, planlægning og udførelse af sælgermøder, hvor hun både underviste i produktkendskab og sælgertræning. Hun er en dygtig organisator, der desuden er i besiddelse af en utrolig energi og ydede en formidabel arbejdsindsats. Hun var afholdt og vellidt af sælgerne og samtidig en god kollega. Det var derfor med stor beklagelse vi måtte sige farvel til hende som leder.

Vi giver hermed vore bedste anbefalinger og står gerne til rådighed for yderligere information.

Med venlig hilsen

Doris L. Westphal
Adm. Direktør